Annonce

Annonce

Svar: Stop af natamning samt mad og væske


17. oktober 2020

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev og dejligt at høre, at det faktisk er lykkedes dig at få skruet ned for amningerne. Du er gået fra at amme 15 gange i døgnet, til at amme 6 gange i døgnet, og det er jo en stor forskel. Det er super godt! Stort skulderklap for det!

Når det er sagt, så er det dog stadig vigtigt, at du fjerner amningerne før formiddagslur og eftermiddag, så din dreng kan passes af dagplejer, og hun kan putte ham, trøste og berolige ham, selvom hun ikke kan amme. Og det er super godt, at han accepterer en flaske, da dagplejer kan give ham flaske før middagsluren og på den måde sikre ham mælk og samtidig også sikre ham lidt ro og tryghed :)

Når din dreng lukker munden for skeen, så hænger det sammen med hans alder og udvikling. De fleste forældre oplever dette, når deres børn er i 8-10 måneders alderen, og det kan give stor frustration. Og du skal passe på, at du ikke begynder at amme ham ekstra meget, fordi du tænker, at noget skal han have.

Han lukker munden for skeen, fordi han kan og fordi han på den måde fortæller dig, at han nu gerne vil begynde at spise mere selv. Det er derfor du oplever, at han faktisk spiser, hvis du giver ham f.eks. lidt frikadelle i hånden, eller hvis du giver ham en tube med grøntsagsmos, som han selv kan sidde med. Det er, hvis du kommer selvsamme grøntsagsmos på en ske, at han protesterer...

Det gør noget ved os forældre, når vores børn lukker munden, drejer hovedet, skubber skeen væk - nogle forældre begynder at lave særlige retter til barnet, andre lokker med belønning, søde sager, nogen begynder at lege med maden, finder måske en iPad eller lignende frem for at aflede med den imens maden kommes i munden på barnet..alt sammen fordi vi som forældre jo godt ved, hvor vigtigt det er at vores barn spiser:)

Det bedste du kan gøre er dog at give ham madro. Det vil være rigtig godt, at du starter hvert måltid med lidt i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på og derefter forsøger du så at følge efter med lidt på en ske. Accepter, hvis han lige nu helst vil spise selv og der ikke glider så meget ned - sørg for at give ham mange små hyppige måltider, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste. Og hold mælkeindtaget nede, så han ikke har appetit, fordi han har for meget mælk i maven.

Da I kun er jer to, så pas på at du ikke sidder og kikker på ham hele tiden. At give ham madro betyder også, at du ikke skal kommentere på, hvad han spiser, hvordan han spiser, i hvilken rækkefølge osv. men forsøge at lade ham styre det selv. Dog med det in mente, at han naturligt jo ikke er ret gammel og derfor stadig skal hjælpes. Prøv at lade ham spejle sig i dig, og i det han ser, at du gør, prøv at lade ham forsøge sig, uden at det han gør giver ekstra opmærksomhed fra dig. Han bliver naturligt mere og mere bevidst og vil på sigt også gerne undersøge, hvad det at han lukker munden munden gør ved dig...

Og ja, han er naturligt sulten, hvis du har skruet amningerne ned til det halve, og han ikke vil suppleres med en ske... men det er stadig vigtigt, at du ikke ammer ham, men forsøger at tilbyde alternativer til brystet - og netop stoler på, at hvis han er sulten, så vil han naturligt ...


Annonce

... også spise...

Hvis godnatgrøden ikke virker lige nu, så er det okay. Du kan tilbyde lidt moset banan i stedet, og derudover må du naturligvis meget gerne amme ham før han puttes om aftenen. Det er også fint, at du som nu supplerer med en flaske aften, hvis du tænker, at dette vil fungere bedre for jer begge.

Du behøver ikke give ham drømmeamning eller drømmeflaske kl 23-24, hvis han sover rigtig godt der, og du ikke umiddelbart tænker, at han kan spise i søvne. Det er helt okay, at han i stedet vågner af sig selv, når han har behov - og hvis det er kl. 02 i stedet, så er det fint. Hvis han ved at melde sig selv kan nøjes med en amning om natten, så er det en god prioritering. Mit råd om at amme eller give flaske sen aften er kun for at give dig mulighed for at sove sammenhængende derefter, fordi det kan være rigtig hårdt at blive vækket kl 02-02.30, men hvis det fungerer bedre for jer med en amning nat, så er det helt fint. Når det så er sagt, så skal han jo helst ikke have brystet i munden resten af natten derefter.

Det er ikke meningen, at han skal sove uden amning (eller flaske) fra kl 20.30 til 05. Han må gerne få en amning derimellem og så skal amningen kl 05 springes over i stedet :)

Og nej, han skal ikke tilbydes vand eller flaske om natten i stedet for brystet. Det er ikke meningen, at han skal lære at drikke dette i stedet, det er meningen, at han skal vænnes til at indtage sit behov for mælk/væske hele dagen igennem og I begge skal sove om natten... Det er derfor rigtig fint, at du lige nu i stedet holder ham, putter med ham og giver ham masser af nærhed og tæt kontakt - men ikke mere end bryst en gang om natten:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til at lære at drikke vand, så er dette naturligt uvant for ham, fordi han altid har drukket mælk hos dig, og det tager tid at vænne sig til dette. Du kan forsøge med lidt forskellige temperaturer - kogt afkølet og let lunet eller vand fra den kolde hane - måske kan han bedre lide noget end noget andet, og han er jo vant til den varme mælk fra dig.

Nogle børn kan også godt lide at man kommer et par skiver appelsin eller citron i vandet (økologisk, så de ikke er sprøjtet). Det kan være med til at give en lille smule smag og måske gøre vandet lidt mere interessant... Lad ham se, at du selv drikker vand af samme kande, og at I drikker det samme, og hvis han vil smage fra din kop, så er det helt okay:)

Nej, det er ikke nogen god idé at give ham fortyndet modermælkerstatning. Det er meget vigtigt, at mme blandes efter anvisningerne på pakken, så han får de næringsstoffer, som erstatningen indeholder - og om formiddagen skal mellemmåltidet erstatte amningen, og han skal lære at falde i søvn uden at få mælk (bryst eller flaske) først.

Du må tro på, at han drikker vand, hvis han er tørstig, og du ikke er der til at give ham brystet som alternativ :) Og så skal du naturligvis holde øje med hans bleer. Det er vigtigt, at hans urin stadig er klar og ikke koncentreret - det er dog helt normalt, at der vil være færre tissebleer, når han går fra 15 amninger og ned på 3 amninger... :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der også sker hos jer netop nu :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce